I dette blodindlæg vil fysioterapeut i Aarhus Benjamin L. Ringgaard beskrive de mekanismer, der kan forklare, hvorfor man kan få ondt i ryggen og lændesmerter når man sidder ned i længere tid. I vores fysioterapeutklinik i Åbyhøj ser vi mange mennesker med ondt i ryggen.
Hvorfor kan jeg få ondt i ryggen når jeg sidder ned
Vi er som mennesker ikke skabt til at sidde stille i mange timer, vi er skabt til at bevæge os og skifte stilling. En gammel og sand sætning inden for fysioterapien er:
”Den næste stilling, er den bedste stilling.”
Med det mener vi, at det er godt ofte at ændre stilling, så kroppen ikke bliver belastet på samme måde over lang tid.
Når du sidder på en stol bliver ryggen og bækkenet let bøjet (flekteret). For ikke at belaste kroppens passive strukturer, som led, ligamenter og diskusskiver, er ryggens muskler aktive. Men 5 timers konstant (statisk) arbejde for at holde ryggen er hårdt. Musklerne bliver efterhånden trætte og ømme, og du oplever derfor ubehag, når du forsøger at holde ryggen rank. Til gengæld føles det rart og afslappende at give slip og falde sammen i ryggen. I dén stilling arbejder musklerne nemlig ikke, så der er ingen ubehag og smerter, for du ”hænger” i netop de passive strukturer, som du forsøgte at beskytte i starten. (Lind, Eirikstoft, Labriola et al. 2004)
Du kan altså over tid opleve at få ondt i ryggen når du sidder ned, men det bliver bedre, når du hænger. Dette er desværre ikke en god løsning, for dette kan føre til, at du både for ondt i ryggen og smerter ud i benet.
Smerte i ryggen med udstråling til det ene ben
Når nu ryggen er rundet og “faldet sammen”, og musklerne afslappet. Der er intet til at tage det tryk, som kommer ind på rygsøjlens hvirvler. Rygsøjlen er opbygget af hvirvler og diskusskiver. Når musklerne ikke beskytter dem, og ryggen er rundet, er der intet til at absorbere det pres, som kommer i ryggen ud over diskusskiverne. Læs mere om diskusskiver og diskusprolaps her.
Diskusskiverne er lavet til at absorbere tryk, og har derfor et blødt materiale i midten (nucleus). Men bliver dette bløde materiale presset ensidigt bagud over længere tid, kan det skubbe til den hårde kerne omkring, og begynde at lave udposninger bagud. Her er nerverne til ryggen og benene.
Så har vi problemet – bliver udposningen så stor, at det rammer nerverne kommer smerterne ud i ryggen og kan gå ned i benet. (Lind, Eirikstoft, Labriola et al. 2004)
Hvad skal jeg gøre for at undgå at få smerter af at sidde ned?
Det vigtigste fysioterapi råd er: Variér dine sidde stillinger!
Når du begynder at mærke, at det er hårdt for ryggen at sidde ned, skal du ikke tænke ”Så slukker jeg bare for musklerne og hænger i ryggen”.
Nej, så skal du tænke: ”Det er min krop, der gør opmærksom på, at der skal ske noget nyt”.
Du kan lade dig inspirere fra de to øvelsesprogrammer for henholdsvis øvre og nedre ryg, som du kan se i dette blogindlæg. Det er også en god idé, hvis du har mange timer, hvor du sidder ned, at sikre dig 30 minutters aktivitet om dagen. (Paffenbarger RS m.fl. 1994)
Du kan læse mere om fysioterapi her eller om Sundhed med Mening Fysioterapi og Massage i Aarhus, Åbyhøj her.
Kilder
- Lind, Eirikstoft, Labriola. 2004, “Det posturale syndrom” i Ryggen – Undersøgelse og Behandling, Fadl’s forlag, København, s. 171.
- Lind, Eirikstoft, Labriola. 2004, “Derangementsyndrom” i Ryggen – Undersøgelse og Behandling, Fadl’s forlag, København, s. 178.
- Paffenbarger RS, Kampert JB, Lee IM, Hyde RT, Leung RW, Wing AL. Changes in physical activity and other lifeway patterns influencing longevity. Med Sci Sports Exerc 1994; 26: 857-65.
