Er du bekymret for, om du har en diskusprolaps?
Mange tanker kan gå gennem hovedet, hvis du får ondt i nakken eller ryggen. Måske har du prøvet det før, måske kender du nogle, som har store problemer med rygsmerter og måske tænker du – ”Bare jeg ikke har fået en diskusprolaps”.
I vores fysioterapi klinik i Aarhus, Åbyhøj oplever vi meget ofte, når klienter kommer med smerter i nakken eller smerter i lænden, at de er mest bekymret for, om de har fået en diskusprolaps.
Derfor vil vi i dette blodindlæg gå i dybden med denne diagnose. Vi vil forklare hvad en diskusprolaps er, hvordan det føles at have en diskusprolaps, hvad du gør, hvis du har fået en diskusprolaps og hvordan du forebygger at få en diskusprolaps.
Er du bekymret for, om du har fået en diskusprolaps, eller ønsker du at finde viden omkring diskusprolaps, så er det netop det, vi vil dykke ned i, i dette blodindlæg.
Hvad er en prolaps
For at kunne forklare diagnosen, skal vi begynde med at se på, hvad en diskus er, og hvilket formål der er med at have diskus i kroppen. Vi finder diskus i vores rygsøjle.
Rygsøjlen består af 24 knogler, og mellem hver knogle ligger en bruskskive, som fungerer som en stødpude – det er vores diskus.
Vores diskus er bygget op af en blød gelekerne (Nucleus pulposus) og en hård ydre ring af stærkt bindevæv (Anulus fibrosus).
En diskusprolaps er når den bløde gelekerne gennembryder den ydre ring. Et forstadie til en prolaps kan være en udposning på diskusskiven. Her er den bløde gelekerne blevet presset ud i den ydre ring, og har ændret ringens struktur, men uden ringen er gennembrudt.
Hvordan føles en diskusprolaps
Det vigtigste at gøre klart er, at der kan være stor forskel på, hvordan det føles at have en diskusprolaps. Faktisk er prolaps meget almindeligt og mange har en eller flere prolaps uden at vide det og uden at have ondt eller opleve nogen gener.
Så diskusprolaps er i sig selv ikke farligt.
Men i nogle tilfælde kan et prolaps give gener og smerter, og disse kan variere fra lette symptomer til voldsomme smerter.
Hvorfor gør det ondt?
Den bløde gelekerne hører til inde i diskusskiven, og når den kommer ud fra kernen, reagerer kroppens forsvarssystem. Kroppens forsvarssystem har bl.a. til opgave at opdage ”fremmedlegemer” som er ting, der er steder det ikke skal være. Hvis forsvarssystemet opdager et ”fremmedlegemer” vil det starte en nedbrydningsproces, hvor der dannes betændelse omkring legemet og nerverne i ryggen. Det er denne proces, som kan være årsagen til rygsmerter samt udstrålende smerter til balle, baglår eller helt ned i foden. Læs mere om “Ondt i ryggen” her.
Hvad gør man ved en problemet
Hvis du har ondt i ryggen med udstrålende smerter ned i det ene eller begge ben, kan en fysioterapeut med stor sandsynlighed vurdere, om der er tale om et prolaps i lænden.
Hvis du har ondt i nakken med udstrålende smerter til den ene eller begge arme og evt. en snorene, prikkende eller stikkende fornemmelse i hænderne kan en fysioterapeut også vurdere, om der er tale om en diskusprolaps i nakken.
Fysioterapeuten vil undersøge din bevægelighed, reflekser, muskelstyrke, hudens sensibilitet og lave specifikke nervetest.
Skal jeg scannes
I udgangspunktet anbefales det ikke, at man rutinemæssigt scanner personer, hvor der er mistanke om diskusprolaps. (1) Anbefalingen er konservativ behandling, gennem information om ting du skal gøre og ikke gøre, smertestillende medicin samt relevante øvelser i 8-12 uger. Hvis der ikke opleves bedring inden for 12 uger anbefales der kirurgisk vurdering gennem scanning for at overveje om en operation er nødvendig.
Virkeligheden er nemlig, at diskusprolaps slet ikke er så ualmindelig i vores rygsøjle. Rigtig mange har en eller flere diskusprolapser uden at have nogle gener. Bliver man derfor rutinemæssigt scannet, er der risiko for, at man fejlagtigt tilskriver smerterne en allerede eksisterende diskusprolaps, som ikke er årsagen til smerteren.
Prolaps og operation
En operation kan være en nødvendig løsning, men det er ikke den bedste løsning, hvis den kan undgås. En operation for diskusprolaps kan medføre andre komplikationer på kort og lang sigt, som den konservative behandling ikke gør. Årtiers forskning har vist at konservativ behandling er den bedste løsning i de fleste tilfælde. 90% bedres på konservativ behandling, hvor 80-90% bedres ved kirurgi. Følger man personer over flere år vises ingen forskel. (2)
Der er nogle situationer, hvor en operation vurderes relevant før der er gået 12 uger. Det er situationer, hvor bækkenbundsmuskulaturen er påvirker, og det ikke er muligt at holde på vand og afføring. Men generelt er det en rigtig god idé at være tålmodig og se, om situationen bliver bedre med den rette rådgivning og øvelser.
Hvad er den konservative behandling af en diskusprolaps
En fysioterapeut varetager og rådgiver i den konservative behandling. Formålet med behandlingen er at reducerer de faktorer, som giver smerte samt fremme muligheden for naturlig heling af diskus. De smertegivende faktorer er den betændelsestilstand der kommer ved en diskusprolaps samt det pres, der kan komme på nerveroden fra den bløde gelekerne, når den presses ud af diskus. En fysioterapeut vil rådgive i små øvelser, som kan laves flere gange om dagen, der skal virke smertelindrende.
I de første 12 uger skal man have fokus på en god balance mellem hvile og bevægelighed.
Man skal gerne gå turer og lave små foroverbøjninger og bagoverbøjninger samt rotationer inden for smertegrænsen, der ikke forværre tilstanden, men store bevægelser bør undgås. Ligeledes skal man undgå at løfte tunge ting, og holde ting ind til kroppen. Behandlingen bygger på McKenzie øvelser.
Det kan være individuelt, hvordan man skal begynde med de små øvelser alt efter prolapsens placering og symptomerne. Det anbefales derfor at du tager kontakt til en fysioterapeut, som kan følge dig og rådgive dig i din situation.
Øvelser
De første små øvelser, der udføres i de første 4 uger kan se sådan ud ved en diskusprolaps i lænden
Hvordan forebygger man diskusprolaps
Motion er en af de vigtigste ting du selv kan gøre, for at forebygge en diskusprolaps.
Gennem fysisk aktivitet lærer du din krop at kende og kan skelne mellem god og dårlig smerte. Du styrker kroppens muskulatur og holder dine diskus sunde. Den dårlige smerte kommer typisk ved mange timers ensformigt arbejde, hvor du f.eks. sidder ned i den samme stilling og kan have en uhensigtsmæssig kropsholdning. Det er her vigtigt at bevæge ryggen regelmæssigt enten i løbet af dagen eller gennem motion i løbet af ugen.
Hvis du vejer for meget er et vægttab en vigtig måde at aflaste belastningen på dine rygsøjle og diskusskiverne.
Kilder
(1) Sundhedsstyrelsen – Lumbal Radikulopati
(2) Lind, Eirikstoft, Labriola. 2004, Ryggen – Undersøgelse og Behandling, Fadl’s forlag, København.
